2-dages workshop, se kommende datoer nederst på siden
Denne workshop er for dig, som vil skabe bedre, sundere og stærkere relationer. Bliv bedre til at mærke hvad du vil, og til at sætte sunde grænser.
Læs om alt det praktiske i bunden af denne side.
Vi har alle brug for at høre til, mærke dyb samhørighed med andre - og vi længes efter at opleve (endnu mere) nærværende kontakt, mærke glæde og nydelse.
Og det hele starter med at vi mærker os selv, at vi forbinder os dybt og inderligt til vores væsens kerne, vores lyst og længsel, og lige så vigtigt, hvad vi ikke har lyst til.
Hvad er Wheel of Consent?
Wheel of Consent® er et enkelt, men kraftfuldt redskab der gør det nemmere for dig at mærke, stole på, validere og udtrykke din lyst såvel som dine grænser.
Det er en model udviklet af Betty Martin, som oprindeligt er baseret på (men ikke begrænset til) udveksling af berøring. Den skelner imellem ’handlingsaspektet’ i en interaktion - hvem der ’gør’; og i hvilken retning ’gaven’ går – altså hvem det er for.
Denne workshop handler om at:
På workshoppen vil du:
- Lære hvad det vil sige at give og modtage – og hvorfor det er vigtigt at kende forskellen for at øge intimiteten, og skabe en følelse af forbundethed
- Udvikle færdigheder som gør dig levende tilstede i dine hænder, så din berøring bliver helhjertet, nærværende og tilfredsstillende for andre, uden at du går ud af din egen krop
- Opdage hvor du er tydelig (eller ikke) i at give og modtage
- Øge dine evner til at kommunikere hvad du mærker, sætte grænser, og bede om det du har lyst til
- Få adgang til sider af dig selv, som er blevet gemt væk, som nu er klar til at blive set, værdsat og helet
- Få en oplevelse af dynamikkerne i Wheel of Consent® som en grundlæggende forståelse for kontakt og interaktion
Hvem er det for?
Workshoppen er for alle som er nysgerrig på at lære mere om sig selv, og som ønsker at øge kvaliteten af deres forhold og relationer – både de personlige og de professionelle.
Den er for dig som længes efter at hvile mere i dig selv, være mere selvsikker, og som vil være bedre til at mærke og sætte grænser.
Den er også for dig som ønsker at være mere nærværende, mærke mere nydelse, samt øge kvaliteten og integriteten af din berøring
Hvem er jeg?
Majbrit Villadsen, indehaver af SoulBliss. Jeg har i mere end 10 år, hjulpet mennesker med at komme fra hovedet og ned i kroppen, og mærke mere livsglæde, nydelse og overskud. Jeg er tantramassør, Nærværsmentor og underviser. Wheel of Consent® hjælper dig til at blive opmærksom på hvad der er vigtigt for dig, hvad der skal til for at du får bedre relationer, og hvordan du kan leve mere tro mod dig selv.
Siden 2016, har jeg arbejdet med, og været dybt fascineret af, the Wheel of Consent®, som et redskab til indre transformation, der gør det væsentligt lettere at mærke hvad du har lyst til, og at sætte grænser. Jeg er Facilitator ved School of Consent.
Hvis du har spørgsmål, så skriv til mig på soulbliss@soulbliss.dk eller ring på 53377882.
Alt det praktiske:
Når du tilmelder dig workshoppen, tilkendegiver du at du har læst retningslinjerne, og vil respektere og overholde dem. Du kan læse retningslinjerne her.
Der er kun plads til 6 deltagere.
Hvornår: 8-9 oktober 2022, begge dage fra 10.00-17.00.
Hvor: SoulBliss, Vesterbrogade 20A, 1th, 1620 København.
Pris: 2200 kr. Early Bird (de første 2 tilmeldte/betalende): 1.980 kr.
Frokost: der vil være 1 times frokostpause, medbring selv mad. Der vil være kaffe og te.
Medbring: komfortabelt tøj, varme sokker, frokost, vanddunk.
Tilmeldingen er først gældende når du har betalt.
Hvis du gerne vil betale af 2 omgange, så kontakt mig, så finder vi en løsning. Tlf 53377882, email soulbliss@soulbliss.dk.
Afbud/udeblivelse
Du kan annullere din tilmelding og få dine penge retur (minus gebyr på 100kr) indtil 10 dage før workshop start. Derefter gives der ikke penge retur hvis du melder afbud, men du er velkommen til at give din plads til en anden, giv mig blot besked senest dagen før start. Af hensyn til gruppen, skal du kunne være med fra starten. Det er IKKE muligt at springe de første timer, eller den første dag over, og så komme derefter; det vil blive betragtet som et afbud, og dine penge refunderes ikke. Hvis du har brug for at gå før tid, er det i orden.
Hvis du bliver smittet med corona, og derfor ikke kan deltage fordi du er nødt til at isolere dig, kan du komme med på en anden Wheel of Consent workshop indenfor 1 år.