Stress sætter kroppen i alarmberedskab, og når den er der, er det ikke intimitet der er først på dagsordenen. Det i sig selv betyder at de ydre relationer lider. Men i sidste ende er det os selv, vi mister forbindelsen til, og det kan være svært overhovedet at finde lyst til noget som helst.
Måltider er måske ikke længere lystbetonet, men blot mad for at vores fysiske krop ikke går til grunde. Vi ligger i sengen om morgenen, og har uendeligt svært ved at tage os sammen til at stå op, for intet tiltrækker os i tanken om dagen som kommer.
Stress, både det fysiske og det psykiske, påvirker os helt ned på celleniveau og forstyrrer kommunikationen mellem vores celler. Vores immunforsvar svækkes på grund af produktionen af stresshormon, og vi bliver mere modtagelige for infektioner. Det i sig selv ville jo være godt nok, hvis vi altså lyttede til kroppen og blev i sengen et par dage indtil forkølelsen eller influenzaen var væk…meeeen det har vi jo ikke tid til, vel?
Når immunforsvaret svækkes, mindskes vores evne til at regulere inflammation i vores væv. Så forskubbes syre/basebalancen i kroppen, hvilket gør det sværere for kroppen at restituere efter feks løbeturen, forringer vores koncentrationsevne, vores energiniveau daler og vi ældes hurtigere. Desuden øger inflammation også risikoen for blandt andet hjerte- kredsløbsubalancer og autoimmune sygdomme, som feks leddegigt.
Og så er det velkendt at stress også kan påvirke vores søvnbalance. Pludselig kan vi ikke falde i søvn, fordi vi ligger og gennemgår dagen der er gået, eller dagen i morgen, så vi er forberedt. Eller vi vågner midt om natten, i færd med at løse problemer og tankerne kører i ring. Mangel på god kvalitetssøvn kan føre til humørsvingninger og endda depression. Nej tak siger jeg.
Der foregår hele tiden opbyggende og nedbrydende processer i kroppen, det er den måde balancen skabes på og kroppen holdes sund. Fordi vi har travlt, er vi ikke nødvendigvis stressede. Det er mere når travlheden når derud, at vi mister kontrollen og evnen til at koordinere og have overblik, og det påvirker vores søvn, hvad vi spiser og hvordan vi trækker vejret, at kroppen ryger ind i en stress respons.
Hele hormonbalancen rammes ved langvarig stress, da der er forbindelse mellem alle vores kirtler, og det har Arvin Larsen skrevet en fantastisk interessant bog om som hedder ”Livets hormoner”, hvor han også beskriver de enkelte kirtlers psykologiske sammenhæng til vores identitet (nørd alarm: den er for dig som er okay med at gå i gang med én af de lidt tungere bøger).
Flere studier viser at afspænding og meditation, har en positiv effekt på stressniveauet, så jeg kan kun anbefale at komme i gang. Jeg så på et tidspunkt en udsendelse med Deepak Chopra (ret kendt indenfor meditationsverdenen og har skrevet flere bøger om sind-krop forbindelsen), hvor han anbefalede at meditere 30 minutter hver dag. Og for dem som ikke har tid til det, anbefalede han 2 x 30 minutter, for de har større behov for det. Det synes jeg var lidt sjovt og også fyldt med visdom. Men bortset fra det, så skal vi alle starte et sted, og at starte med 5 eller 10 minutter hver dag, er bedre end ingenting. Forhåbentligt mærker du at det gør dig godt, og prioriterer efterhånden længere tid.
”Ja, men jeg kan ikke finde ud af at meditere Majbrit, der kommer hele tiden tanker,” tænker du måske nu. Tro mig, vi bliver alle bombarderet med tanker dagligt og som regel føles det mere intenst, når vi sætter os ned for at meditere. Det er helt OKAY. Alt er som det skal være. Du skal blot trofast vende tilbage til dit fokus punkt (som kan være dit åndedræt), hver gang du opdager at du er fløjet med en tanke, eller har givet opmærksomhed til en lyd/lugt eller andet. Vend tilbage til dit fokus punkt, igen og igen. Lad være med at forsøge at holde tankerne ude, så får de bare mere magt. Og hvis du lader dig irritere af din manglende evne til at holde fokus på dit fokus punkt, så lader du også sindet vinde. Accepter blot at nu var du i en tanke og vend tilbage til åndedrættet. Simpelt!
Det er som om tingene hober sig op i takt med vores egne krav, om at vi kun er tilfredse med os selv, hvis vi har gjort det og det. Ofte er kravene til os selv så høje, at vi ikke kan leve op til dem og så får vi dårlig samvittighed og føler skyld og dunker os selv oven i hovedet. Vil det ikke være bedre at slække på kravene?
Forestil dig hvad du ville råde en god ven til, hvis deres hverdag var fyldt med stress. Kig nu længe og dybt på dig selv i spejlet…fortjener du ikke den samme omsorg?
Vær din egen bedste ven.
Omsorgsfulde tanker
Majbrit